Forside  |  Gå til kassen  |  Sådan!  | Institution |  Varen |  Tips  |  Opskrifter  |  Om Os  |  Kontakt  |  Vilkår  |  Login  |  Send et Link
Til Kurv

0 varer lagt i kurven
 
I alt 0,00 Kr.
Søg
 
 Leffe Brune fra Belgien, Inklusive pant
Leffe Brune udvikler en meget kraftig skumkrone. Skumkronen er sammensat af store perler og har et skær af øllets brune farve. Trods den kraftige skumudvikling er kulsyreudviklingen i øllet begrænset. Farven er umiddelbar mørkebrun, men holdes glasset op imod lyset fremtræder en dyb rød nuance der giver mindelser om rødvin.

Leffe Brune dufter vinøst med en udpræget tone af mørkristet malt og en svag antydning af æbler, kryddernelliker og brun farin. Leffe Brune byder på en markant blød sødme fra den karamelliserede malt. Denne sødme efterfølges af en fyldig og varmende følelse i munden. Afslutningsvist har den en tør og en smule bitter eftersmag. Jo varmere øllet serveres, jo mere træder bitterheden i karakter.

Leffe Brune brygges på en blanding af ristet og uristet bygmalt. Øllet overgæres med bryggeriets egne gær ved en relativ høj temperatur.

Bryggeriet anbefaler servering ved 5-6º, men øllet tåler servering ved temperaturer op til 18 ºC. Serveret ved lavere temperaturer er Leffe Brune en god ledsager til flødebaseret gryderetter med vildt, hvor dens sødme understøtter den kraftige og fede smag fra vildtet. Serveret ved høje temperaturer egner den sig bedre som dessert øl. I Frankrig har Leffe Brune længe været værdsat for sin bløde og maltede sødme, og betragtes ligeværdig med de Alsace baserede whiskey-malt lagerøl.

Husk ! Kvalitetsøl fortjener et godt og passende glas ved servering. Således får man nytte af alle de kvaliteter som er i øllet. Til mørkere typer øl kan man udmærket bruge et langstilket rødvinsglas og til de lysere typer af øl et slank og højt glas. Rigtig god fornøjelse !

Læs eventuelt mere om netop denne øl under Produkterne, hvor der er et link til bryggeriet.

Alle flasker er mærket med en officiel Pant A label og stregkode, således de indgår i Dansk Returpant System helt på linie med en normal dansk standard ølflaske.

Dette øl har en alkoholprocent på : 6,5% Vol.
Pris ved 1stk. 20,95 Kr. inkl. moms

  
Antal
  
<<- TILBAGE<<-
Tip en ven !
Print


Ricewood A/S   Holtevej 10    8000 Århus C   Telefon 4060 4545    Tønder Bank   Reg.nr. 7990   Kontonummer: 1090195   CVR 28125062   info@ricewood.dk